Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2013
Metadata bliver kulturpolitik
Metadata bliver afgørende for kommerciel succes for ebøger. Bibliotekerne har ekspertisen.
Metadata, ofte forklaret som data om data, får større og større betydning i kraft af digitaliseringen. Metadata er de data, der er om fx en bog. Helt banale data som titel, sidetal, udstyr, pris, forfatternavn, illustratører, oversætter, udgave, udgivelsesår, sprog, emne, forlag, rettigheder m.m. - men også mere komplekse data som bagsidetekst, anmeldelser, facebookhenvisninger, forfatterbiografier etc.
Når bøger ikke længere eksisterer som fysiske produkter hos en boghandler, hvor man kan kigge på de relevante hylder, sammenligne bøger der står tæt, bladre i de bøger man er nysgerrig efter og evt. spørge en boghandler, ændres også behovet for anvendelse af metadata.
Metadata bliver så de relevante data for at nå frem til den rette bog. Metadata skal være så optimalt udformet, at den enkelte vare bringes hen på forbrugerens skærm, klar til at klikkes på. Det kan på sin vis sammenlignes med det mange kender fra nettet, som SEO, søgemaskineoptimering, hvor man omkring den enkelte hjemmeside sørger for at anføre de data, som giver bedst mulige resultater ved søgning hos fx Google.
I disse års omlægning til e-bogsproduktioner, søger forlag over hele verden at forbedre produktionen af metadata, fordi det er nødvendigt for at skabe salg af produkter. Ligesom markdsføring er en nødvendighed for at komme ud med produkterne, er metadata lige så nødvendigt. Men forlagsorganisationer erkender samtidigt at der er rigeligt plads til forbedringer. Både i USA og i EU-landene taler brancheorganisationer mere og mere om behovet for at styrke metadata.
Bibliotekerne er eksperter
Bibliotekerne har gennem generationer specialiseret sig i anvendelsen af metadata – i form af katalogisering. Først på kartotekskort af papir, siden i databaseform. Et opslag på bibliotek.dk giver eksempler på metadata, som bibliotekerne har lagt ind omkring det enkelte produkt.
Men metadata bør ikke længere ses som blot en statisk størrelse. Til forskel fra forlagene arbejder bibliotekerne med metadata som dynamisk data, hvor krydshenvisninger mellem forskellige ”databrønde” spiller en stadig større rolle. Fx krydshenvisninger mellem den konkrete bog og anmeldelses- eller artikeldatabaser.
Den metadata der knyttes til en ebog er afgørende for bogens anvendelsesmuligheder og udbredelse. Og metadata vil ofte være det, der giver ebogen en reel merværdi i forhold til papirbogen.
På dette felt har bibliotekerne eksperise og erfaringer, som langt overstiger de kommercielle aktørers. Derfor vil det være oplagt at gennemtænke nye muligheder og perspektiver i offentligt-private partnerskaber.
Bibliotekerne har gennem generationer arbejdet ud fra open source principper, alle kan bidrage til forædling af data. Derfor vil der heller ikke være noget i vejen for, at bibliotekerne åbner adgangen yderligere, så andre kan bidrage med forædling af data.
